
Hvorfor vælge denne rejse:
- Oplev hovedstaden Nuuk og charmerende Ilulissat
- Betagende naturoplevelser
- 2-dages sejltur langs vestkysten
- Mange udflugter og måltider inkluderet
- Dansk rejseleder med på hele rejsen
- Små grupper: 10-23 deltagere
8 dage fra 29.995 kr.
Bestil rejseTag med på et arktisk eventyr spækket med overvældende natur og autentiske øjeblikke. Rejs med fra Billund eller København. På denne rejse mærker vi naturens kræfter helt tæt på, når vi blandt andet oplever en gletsjer, der kælver for øjnene af os, sejler gennem et hav af flydende isfjelde og udforsker kringlede fjordlandskaber. Ind imellem de store naturoplevelser, kommer vi også helt tæt på grønlænderne og fornemmer det autentiske liv i bygderne.
Vi flyver til Nuuk og nyder storbylivet på grønlandsk i Nuuk, som er landets største by med knap 20.000 indbyggere.
Her skal vi sejle på fjorden, opleve byens rolige puls og det moderne kulturliv – omringet af smuk natur og farverige huse.
Efter alsidige oplevelser i Nuuk går vi ombord på kystfærgen M/S Sarfaq Ittuk, der tager os på en flot sejltur op langs Grønlands kringlede kyst med skærgårde, rå klippesider, flydende isfjelde og et fascinerende dyreliv både over og under havoverfladen.
Vi ankommer til Ilulissat, der mest af alt er kendt for smuk UNESCO-naturarv med den prægtige Ilulissat Isfjord udenfor byen. Her kan vi se frem til intense naturoplevelser på udflugt til Oqaatsut (afgange i april, maj og juni) eller ved den kælvende Eqigletsjer, der skramler, rumsterer og knager højlydt, mens den kaster isblokke af sig flere gange dagligt (afgange i september). Men vi skal også udforske det traditionelle liv i denne del af Grønland både før og nu.
Dette er rejsen til jer, der vil opleve essensen af Grønland uden kompromiser. Vi rejser i små grupper á kun 10-23 deltagere i selskab med en dygtig dansk rejseleder med et helt særligt kendskab til Grønlands historie, inuitkulturen og den vilde natur. For at sikre jer den ultimative oplevelse har vi inkluderet alle udflugter i programmet samt en række måltider.
Vi bor godt, spiser godt og får en række oplevelser, vi aldrig glemmer.
Glæd jer til en fortryllende rejse gennem det vestlige Grønland, der giver jer chancen for at komme tæt på inuitkulturen og viser jer det smukkeste af den arktiske natur.
Sted | Nætter | Højdepunkter |
---|---|---|
Nuuk 1 Nætter: Nuuk | 1 | Der er historie, kultur og byliv på programmet i den lille hovedstad samt en tur på fjorden med frisk luft og landskaber. |
Kystruten 2 Nætter: Kystruten | 2 | En sejltur med kystskibet Sarfaq Ittuk langs Grønlands vestkyst gennem et hav af isblokke forbi skærgårde og bygder. |
Ilulissat 4 Nætter: Ilulissat | 4 | Vi ser Ilulissat på en byvandring, går på vandretur langs fjorden til historisk inuitboplads og sejler mellem flydende isfjelde på vej til bygden Oqaatsut eller den kælvende Eqigletsjer. |
Skriv eller ring til os og få et konkret tilbud på rejsen. Vi sidder klar til at hjælpe dig. Du kan altid:
En fantastisk rejse og rejsemål, og vi var heldige med flot vejr. Blandt vores største oplevelser er sejladsen ind i isfjorden og rundt om isbjergene, hundeslædeturen og det bjergtagende landskab lige meget, hvor du kom og gik! Fantastisk.
Anker Madvig Olsen, Bjerringbro
Kom til et spændende foredrag om rejser til Grønland. Vi holder mange foredrag året rundt på vores kontor i København og to gange om året i Aarhus. Foredraget er gratis, men tilmelding nødvendig.
Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00.