Eventyr på isen
Download katalog over rejsen

7 dage fra 30.995 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Eventyr på isen Dagsprogram

Rundrejse med dansk rejseleder 7 dage fra 30.995 kr.

5   (25 anmeldelser)
Diskobugten_isbjerg_01

Dag 1

Danmark – Kangerlussuaq og nordlysudflugt

I flyver fra Danmark med kurs mod Grønland. En flyvetur på 4 timer og 40 minutter til Kangerlussuaq, tidligere kendt som Søndre Strømfjord. Selv om vi rejser i vinterperioden, kan vi alligevel se frem til 9-12 timers dagslys i denne sæson, hvor solen hænger lavt i horisonten og kaster smukke skygger over landet, der på denne tid af året er klædt i hvidt.

groenland_eventyr paa isen
Kangerlussuaq_nordlys_01 kopier hund_06

Vi er fremme i Kangerlussuaq, Grønlands største bygd med ca. 500 indbyggere, ved middagstid.

Trods det beskedne indbyggertal huser bygden Grønlands største lufthavn, og faktisk er lufthavnen så stort et omdrejningspunkt, at det også er her, vi tjekker ind på vores hotel.

Kangerlussuaq betyder ’den store fjord’, hvilket refererer til dens beliggenhed for enden af den 180 kilometer lange fjord af samme navn. Selv om der umiddelbart ikke sker så meget her i Grønlands største bygd, har den alligevel gjort sig bemærket på flere måder op gennem historien.

I bliver hentet på hotellet , kører sammen med lokalguiden og jeres rejseleder forbi havnen, forbi det gamle baseområde og stopper op ved en række udsigtspunkter på vejen. Mens vi udforsker Kangerlussuaq med historiske øjne, kommer vi selvfølgelig også ind på den store politiske interesse, der er for Grønland i dag.

Vi besøger hundegården, hvor vi kommer tæt på den grønlandske slædehund, og slutter turen på fjeldet, hvor dem der har lyst kan tage turen ned ad fods med rejselederen, og resten bliver kørt retur til hotellet i den gamle bus.

Om aftenen spiser vi middag på hotellet, inden vi tager på nordlys-jagt i fællesskab på en inkluderet udflugt i nattemørket. I selskab med en lokalguide går vi fra hotellet og lidt ind i landet, hvorfra udsigterne til nordlys er de absolut bedste.

Nordlyset er en forunderlig størrelse, der kan opleves på den grønlandske nattehimmel fra september til april. Et uberegneligt lysshow af blå, grønne og til tider lilla nuancer, der dukker op på det mørke lærred, når man mindst forventer det. I Kangerlussuaq er der særlig gode kår for at se nordlys, da området brillerer med en klar nattehimmel 300 dage om året.

Nordlyset er et smukt syn, når det dukker op, men der er også mange gode historier forbundet med det. Ifølge nogle inuitter tolkes nordlyset som et billede på de afdøde, der spiller bold med et hvalroskranie. Blandt andre er holdningen den, at kloge børn undfanges under nordlysets skær. Spørger vi videnskaben, handler det hele i virkeligheden om et sammenstød mellem elektrisk ladede partikler, molekyler og atomer i 100 kilometers højde. Det står os selvfølgelig frit for at skabe vores egen historie, hvis himlen spiller op med nordlys.

Vi tilbringer to timer under nattelærredet, som forhåbentlig er malet med farverige fangarme.

Imens kan vi varme os med en kop traditionel, grønlandsk kaffe, mens lokalguiden deler ud af de mytiske fortællinger, der forbindes med nordlyset. Bagefter returnerer vi til hotellet.

  • Middag

Her skal i bo

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

Dag 2

Kangerlussuaq, en dag på Indlandsisen

Efter morgenmaden venter en af rejsens helt store oplevelser, når vi skal ud på en uforglemmelig tur til Indlandsisen, der dækker ca. 80% af Grønlands areal.

Selv om vi kun tager en ganske lille bid af Indlandsisen, forsøger vi alligevel at fornemme iskappens enorme omfang, der samlet set er 40 gange større end Danmark.

Indlandsisen blev skabt for 2-3 millioner år siden og rummer i dag 2,7 millioner kubikkilometer is, hvilket svarer til næsten halvdelen af alt ferskvand på den nordlige halvkugle. På sit højeste sted når isen op på 3.231 meter over havets overflade, mens landjorden på samme punkt kun er 202 meter over havets overfalde. Isen er en kompleks, dynamisk størrelse, der kan fortælle historier om tidligere tiders klima, såvel som den kan skabe bekymringer om de klimaforandringer, kloden står over for inden for en nær fremtid. Alt dette kommer rejselederen nærmere ind på, mens vi kører mod Indlandsisen.

Vi kører langs Sandflugtsdalen, der følger den lange smeltevandselv og ser det turkismælkehvide vand, der kan være mere eller mindre frosset til is på denne tid af året. På turen kommer vi forbi Grønlands svar på en nåleskov, der afløses af bakkelandskaber og vekslende natur af golde stepper, sandklitter og fjelde, indtil vi nærmer os Indlandsisen. Ved Russellgletsjeren drejer vi af og fortsætter til Punkt 660, hvor der venter os et aldeles spektakulært syn af både Indlandsisen og gletsjerudløberne fra den nærliggende Russellgletsjer.

Vi kører så langt vi kan, til vi rammer Indlandsisen, hvor vi parkerer køretøjet og går en tur ind på selve Indlandsisen. Her er der is ,så langt øjet rækker, og vi føler os pludselig meget små her i uendeligheden af is. Inden vi kommer ind på Indlandsisen skal vi på gåben passere en morænebakke, hvilket kræver at man ikke er gangbesværet. En oplevelse, der i al sin enkelhed føles aldeles overvældende.

Vi tilbringer lidt tid på isen, og på vejen hjem mod Kangerlussuaq stifter vi nærmere bekendtskab med Russellgletsjeren. Bussen gør holdt et stykke fra gletsjeren, og herfra kan vi bevæbnet med en kop varm kakao følge rejselederen på vandretur det sidste stykke. Vandreturen varer omkring tre kvarter og er ikke for gangbesværede, men det er ikke en svær tur, og der er masser af smuk natur at se. Hvis ikke man har lyst til mere vandring, kan man sagtens blive hjemme i den varme bus. Efter ca. halvanden time vender vandrerne retur, og vi kører tilbage mod Kangerlussuaq. Turen varer i alt 7 timer.

Tilbage i Kangerlussuaq har vi resten af eftermiddagen fri til f.eks. at gå en tur i bygden og se lidt på lokallivet, inden vi om aftenen bliver hentet og kørt til Restaurant Roklubben ved Ferguson-søen.

Retterne er altid lavet af friske råvarer, og menuen varierer efter sæsonen. Her venter altså en autentisk, grønlandsk madoplevelse ved søens bredder. 

  • Morgenmad
  • Sandwich
  • Middag

Her skal i bo

MIT_Hotel_Kangerlussuaq__0010 (002) Inkluderet i prisen
Kangerlussuaq

Hotel Kangerlussuaq

indlandsis_01
Russel_gletsjer_06 Moskusokse_01

På heldagsudflugten til Punkt 660 og Russellgletsjer forstår vi, hvor stærke kræfter der er på spil i Grønland. Om aftenen viser nordlyset forhåbentligt sine dansetrin på nattehimlen.

Dag 3

Kangerlussuaq – Ilulissat, på tur i byen

I dag går turen til Grønlands mest populære oplevelsesmål, Ilulissat.

Efter morgenmaden tjekker I ud fra hotellet og går over til afgangshallen for at tjekke ind på flyet til Ilulissat, tidligere kendt som Jakobshavn. En flyvetur på ca. 45 minutter med udsigt til de vestgrønlandske fjorde, der kroger sig ind i landet set fra oven.

Ilulissat er med sine 4.500 indbyggere Grønlands tredjestørste by, ca. 300 kilometer nord for Polarcirklen.

Byen er mest kendt for isfjorden, der har været på UNESCO’s liste over verdensarv siden 2004, og allerede ved indflyvningen ser vi de store isfjelde, der flyder rundt i Diskobugten.

De store blokke af is kommer fra Sermeq Kujalleqgletsjeren i isfjorden – verdens hurtigste gletsjer, der producerer mere end 48 kubikkilometer isfjelde om året, hvor af mange strander ved den underjordiske morænekant ved isfjordens munding.

Efter ankomst bliver vi kørt til Hotel Icefiord, der ligger smukt placeret med udsigt til havet og de smukke blokke af is, der flyder afsted. 

Om eftermiddagen skal vi ud at opleve byen med rejselederen og en lokalguide.

Guiden fortæller om byens historie, om den grønlandske kultur og det moderne liv heroppe i ”storbyen” 300 kilometer nord for Polarcirklen. Vi møder fiskerne på havnen og de lokale kunstnere i kunsthåndværkstedet, hvorefter vi passerer polarforskeren Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken.

Om aftenen kan vi se frem til en 2-retters velkomstmiddag i hotellets restaurant.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Hotel Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Icefiord

Vi indlogerer os på Hotel Icefiord i Ilulissat med en skøn udsigt over ishavet

Ilulissat_02 Hotel_icefiord_hotelbygningen_01

Dag 4

Ilulissat, hen over isen med hundene spændt for slæden

Inuitterne har levet i og med naturen gennem generationer, og i dag får vi en unik chance for at fornemme, hvordan kulturen har fundet sin plads i naturen.

Vi skal ud at køre på hundeslæde – en once in a lifetime oplevelse, hvor vi glider hen over isen, der knirker under mederne, alt imens vi nyder den storslåede udsigt til fjelde og flokken af slædehunde, der galoperer over ismassen. Selv om hundene gisper og stønner, mens pisken smælder, er de glade, for det er deres kald i livet at spæne hen over isen.

Det er vejrforholdene, der afgør, hvilken rute vi kører. Måske slædekusken tager os ud langs Bredebugt med udsigt over Diskobugten, og hvis havisen tillader det, kan det endda være, vi kører ned på havet. Alternativt kan det være, vi kører ind i baglandet, der byder på storslåede udsigter over isfjorden, en rute, der tager os op og ned ad den stejle bakke ’Lille Akinnaq’, som er noget større og stejlere end navnet antyder.

Uanset hvilken udsigt, der venter os, kan vi se frem til en dag, der forener natur, historie og kultur i en smuk oplevelse. Intet kan måle sig med turen på slæden, hvor vi sidder få centimeter over den knirkende is og mærker de små bump og den rene, sprøde luft i kinderne, alt imens poterne tramper gennem is og sne foran os. Der er noget helt fascinerende ved at se, hvordan hunde og fører i fællesskab finder vej over isen, og vi kommer tæt på noget ganske autentisk, der både er traditionelt og ganske hverdagsagtigt.

Slæden er betrukket med skind, der isolerer og sikrer, at I sidder forholdsvis godt. Hvis I rejser to sammen, kommer I til at sidde på samme slæde. Rejser man alene, bliver man sat sammen med en anden gæst på slæden. Slædeturen varer ca. 2 timer og I får serveret lidt te eller kaffe at varme jer på undervejs. 

Når vi er tilbage ved hundepladsen efter den unikke oplevelse på isen, skal vi lære lidt mere om de prægtige væsner, der har transporteret mennesker i mere end 2000 år. Vi hører om hundenes afgørende rolle for livet nord for polarcirklen, og hundeejeren viser stolt udstyret frem, inden vi får lov at overvære fodringen. Det bliver formentlig muligt at kæle med en hund eller to, men slædehundene er først og fremmest arbejdshunde, og man kan altså ikke behandle dem som husdyr, som vi kender det herhjemmefra.

Efter en dag i selskab med slædehundene har I resten af eftermiddagen og aftenen på egen hånd i Ilulissat.

Bemærk, at det ikke altid er muligt at få hele gruppen afsted på slædetur samme dag. Såfremt det ikke er muligt, deler vi os op således, at halvdelen af gruppen kører hundeslæde på dag 4 og den anden halvdel kører hundeslæde på dag 5. På samme måde vil sejlturen på isfjorden også blive fordelt mellem dag 4 og dag 5.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Icefiord

Hundeslæde_Ilulissat_01

Dag 5

Ilulissat, en sejltur blandt kæmperne på Isfjorden

I dag venter en anden af de helt store oplevelser i Grønland, nemlig en sejltur i Diskobugten.

Årligt strømmer der ca. 56 kvadratkilometer is ud i isfjorden, der er på UNESCO’s liste over verdensarv. Den store mængde is, som gletsjeren kaster af sig, bliver til enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade.

Ved isfjordens munding strander mange af disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle iblandt dem. 

Isfjeldene er en dynamisk størrelse, der forandrer sig fra dag til dag og får forskellige udtryk alt efter vejret. I solskin er det kontrasterne, der træder frem, mens isen får et skær af blå nuancer, når det er overskyet. Sejlturen tager ca. 3 timer, og det kan blive ret koldt på havet, så det anbefales selvfølgelig at pakke sig godt ind, inden vi sejler afsted.

Indimellem bevæger isbjergene sig længere ud på havet, og det menes faktisk, at det var et isfjeld fra Ilulissat, der var skyld i Titanics forlis tilbage i 1912.

Efter nogle timer på havet, hvor vi glider gennem et hav af naturens smukke værker, kører vi tilbage til hotellet og har resten af dagen til at udforske byen eller den omkringliggende natur på egen hånd.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Hotel Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Icefiord

Ilulissat_by_02
ilulissat_baad_01 Diskobugten_isbjerg_01

Vi lander midt i UNESCO's Verdensarv, når vi sejler i Isfjorden ved Ilulissat mellem isblokke og blankt hav.

Dag 6

Ilulissat, vandretur til bopladsen Sermermiut

I dag skal vi på en spændende vandretur til en lille boplads ikke langt fra Ilulissat. I løbet af dagen vil der også være tid til at kigge nærmere på byen på egen hånd og købe de sidste souvenirs.

Hen ad formiddagen vandrer vi i fælles trop til bopladsen Sermermiut og det splinternye Isfjordscenter-museum, hvor Isfjordens smukke fjelde danner baggrundslærred for den spændende historie, der har fundet sted gennem tiden. Gennem 4000 år har forskellige inuitkulturer boet netop her, og vi kan stadig se levn, der vidner om deres tilstedeværelse, bl.a. ruiner af tørvehytter.

Bopladsen kom på UNESCO’s Verdensarvsliste i 2004 og med oplevelsen hører også en grum historie. I gamle dage, når man var blevet så tilpas gammel, at man ikke længere gjorde nytte, gik kvinderne op til kløften og kastede sig ud over klipperne. På samme måde var det blandt de gamle i inuitkulturer ikke unormalt, at man blev fjeldgænger og forsvandt ud i den barske natur, når man ikke længere havde noget at bidrage med.

Hvis I vil i endnu tættere kontakt med naturen og historien, kan man tilkøbe en udflugt på snescooter over vinterlandskabet.

Det er også muligt at besøge det nye Isfjordscenter, som åbnede i sommeren 2021. Det imponerende bygningsværk er designet af den danske arkitekt Dorte Mandrup og spiller en stor rolle i den grønlandske turismestrategi. Billetter kan købes i døren, og man kan let finde hjem til Ilulissat på egen hånd efter museumsbesøget.

Vi nyder vores sidste aften i godt selskab med hinanden og en god afskedsmiddag på hotellet og går måske ud på hotellets terrasse med en varm kop kaffe for at se, om vi kan være heldige at fange nogle glimt af nordlyset.

  • Morgenmad
  • Middag

Her skal i bo

Hotel Inkluderet i prisen
Ilulissat

Hotel Icefiord

Snescooter_02

Opgrader til Premium Class på din flyvning med Air Greenland til Grønland t/r

Du får:

  • Lounge-adgang til Københavns Lufthavns to lounges i Terminal 2
  • Stig ombord før alle andre
  • Sid mere komfortabelt i bredere sæder og med mere benplads
  • Gør brug af et større arbejdsområde med strømstik 
  • Nyd et varmt måltid og lækre drikkevarer af høj kvalitet
  • Få din bagage hurtigere og før alle andre, når du ankommer til din destination
Air Greenland Tuukkaq Air Greenland A330neo Tuukkaq 01

Dag 7

Ilulissat – Danmark

Rejsen er nået til vejs ende og i dag går turen tilbage til Danmark. Vi flyver fra Ilulissat til Kangerlussuaq og derfra videre til Københavns Lufthavn, hvor vi er fremme om aftenen. 

  • Morgenmad
Ilulissat_by_farverigehuse_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)