bali - bali team_02

Seneste nyt om Bali

Seneste nyt om corona på Bali

Her på siden kan du læse de seneste meldinger vedrørende covid-19 situationen på Bali. Vores dansktalende rejseledere på Bali sender os deres beretninger fra lokale myndigheder og nyhedsmedier, som vi videreformidler til jer, der har en interesse i Bali.

Vi forsøger, at holde siden så opdateret som muligt. Du kan altid ringe ind til os eller skrive til info@stjernegaard.dk, hvis du har specifikke spørgsmål til netop din rejse til Bali.

Ingen testkrav fremover!

Opdateret 18. maj 2022

De gode nyheder fra Bali kommer efterhånden på samlebånd! Fra og med i dag er der heller ikke længere krav om at fremvise en negativ PCR-test hjemmefra ved indrejse til Bali. Man skal fortsat være færdigvaccineret (min. 2 stik), men det er altså ikke længere nødvendigt at besøge det lokale testcenter for at begive sig ud på årets rejse til Bali. 

Vi arbejder i højtryk på de sidste detaljer til efterårets rejser til Bali og de øvrige, indonesiske perler. Vores produktionsdirektør er netop vendt hjem fra øen, og han har kufferten fuld af nye udflugter og spændende tiltag - Mere om det lige om snart! 

Bali uden benspænd!

Opdateret 08. april 2022

Det er fredag, solen skinner, og vi luner os på gode nyheder! Indrejsereglerne til Bali er endnu en gang blevet lempet, og nu står der stort set intet i vejen for drømmerejsen til Gudernes Ø. Det er lige i tide til årets bedste sæson på øen, der nærmest er definitionen på oplevelsesrig ferie. Vores første gæster i år er allerede landet på Bali til stor glæde for os og vores balinesiske team på øen. Du kan følge i deres fodspor, hvis du kan mønstre følgende:

  • Du er færdigvaccineret (min. 2 stik)
  • Du tager en test i Danmark, inden du flyver mod Bali
  • Du får målt din temperatur ved ankomst. Er den over 37,5, skal du tage en ny test
  • Du nyder ferien på Bali helt uden benspænd

Hvis du har spørgsmål til detaljerne, er vi bare et opkald væk. Med vores hjælp kan du trygt rejse til Bali. Hvis du vil afsted til sommer, anbefaler vi vores populære Mageløse oplevelser med faste afrejsedage i juli, august og september:

Vores første gæster er landet på Bali

Opdateret 05. april 2022

Endelig skete det! Vores team på Bali stod klar i lufthavnen, da vores første gæster i alt for lang tid landede til en oplevelsesrig ferie på Bali. Mogens og Edel skal hele Bali rundt med ophold i Sanur, Ubud, Lovina og Barat Nationalpark. Undervejs møder de øens religiøse traditioner og liv, ligesom de skal på besøg i en lokal skole i en lille landsby. Dét har vi drømt om længe, og man bliver da en anelse misundelig…

Vi har også fået en førstehåndsberetning om selve indrejsen fra vores gæst Steinar, der sammen med familien kom gnidningsfrit gennem lufthavnen:

”Vi har haft en fin oplevelse ved ankomsten. Visa, indrejse-app og papirer gik fint og fungerede. Vi blev hentet af en meget hyggelig guide – det er fantastisk, at han taler så godt dansk.”

Siden har familien nydt solskinnet, maden og været på rafting-tur med hjelmen spændt. Vi bliver helt varme om hjertet, og vi ønsker Steinar og familien en rigtig god rejse! Husk, at vi stadigvæk har ledige pladser på flere af vores sommer-rejser til Bali. Vi sidder klar til at hjælpe dig trygt på vej!



Vores gæster efter raftingturen.

Bali lemper på indrejsereglerne

Opdateret 25. februar 2022

Vi har måttet undvære de saftiggrønne risterrasser, vandfaldenes hypnotiserende plasken og sandstrandene længe nok! Heldigvis lysner det mod øst, og indrejsereglerne på Bali ser nu endelig ud til at fordampe.

Fra og med 01. marts 2022 bliver de nuværende indrejse- og karantæneregler lempet. Fremover vil der kun være krav om 3 dages ophold på rejsens første hotel. Selve hotellet skal have en særlig godkendelse, som vores udvalgte hoteller naturligvis har. Efter 3 dage på samme hotel kan rejsen fortsætte øen rundt med fri bevægelighed og frit hotelvalg.

Ring ind til os, hvis du er interesseret i at høre nærmere om indrejsereglerne - så sidder vi klar til at hjælpe dig. 

Laveste smittetal siden foråret

Opdateret 10. september 2021

Smittetallet er faldet markant i hele Indonesien siden sommer og ligger i dag på samme niveau som i foråret. Bali selv oplever det laveste smittetryk i mange måneder, og sundhedsvæsenet på øen oplever ingen problemer ift. antal indlagte, vaccinekapacitet eller mangel på værnemidler.

Vores destinationschef Triska melder om positive signaler fra de lokale myndigheder, der blandt andet nærmer sig en åbningsdato ift. indenrigsturisme i Indonesien. En sådan åbning vil være første skridt i retning mod en fuld genåbning af turismen på Bali.

Det nærmer sig ligeledes for de lokale myndigheder at blive enige om en kontrolleret genåbning af Bali for internationale besøgende. De såkaldte Green Zones åbner som det første, hvor man kun bor i et eller to områder, hvor man til gengæld har fri bevægelighed, når man er vaccineret. Princippet vil kunne lade sig gøre med blot én lyntest ved ankomst til Bali, og inspirationen er hentet fra Thailand, der benytter en lignende ordning ved rejser til Phuket.

Nyhed: 10 nye udflugter på plakaten!

Opdateret 13. september 2021

Det er ingen hemmelighed, at vi skal lede længe efter et positivt aspekt i denne Covid-19 tid. Ét kunne dog være, at vores fantastiske team af dansktalende balinesere har brugt ventetiden på at udvikle og forfine vores omfattende udflugtsprogram på øen. Den moral og store arbejdsiver vil vi gerne fremhæve!

Cyklerne er blevet smurt, og fantasien har fået frit løb i udviklingen af nye udflugter og oplevelser til jer! Vores destinationschef Triska skriver:

"Vi har udforsket sider af Bali, som selv lokale ikke kender indgående. Blandt nyhederne er særligt vandre- og cykelture, og vi er sikre på, at disse aktive udflugter bliver en succes og vil bringe jer til områder af Bali, hvor I med garanti ikke møder andre mennesker med blege ben. Det autentiske Bali venter på jer, og vi glæder os til at vise jer endnu mere af det!"

Her kan du læse detaljerede beskrivelser af vores udflugter på Bali.

Laveste smittetal siden foråret

Opdateret 10. september 2021

Smittetallet er faldet markant i hele Indonesien siden sommer og ligger i dag på samme niveau som i foråret. Bali selv oplever det laveste smittetryk i mange måneder, og sundhedsvæsenet på øen oplever ingen problemer ift. antal indlagte, vaccinekapacitet eller mangel på værnemidler.

Vores destinationschef Triska melder om positive signaler fra de lokale myndigheder, der blandt andet nærmer sig en åbningsdato ift. indenrigsturisme i Indonesien. En sådan åbning vil være første skridt i retning mod en fuld genåbning af turismen på Bali.

Det nærmer sig ligeledes for de lokale myndigheder at blive enige om en kontrolleret genåbning af Bali for internationale besøgende. De såkaldte Green Zones åbner som det første, hvor man kun bor i et eller to områder, hvor man til gengæld har fri bevægelighed, når man er vaccineret. Princippet vil kunne lade sig gøre med blot én lyntest ved ankomst til Bali, og inspirationen er hentet fra Thailand, der benytter en lignende ordning ved rejser til Phuket.

Vacciner til hele vores Bali-team

Opdateret 10. maj 2021

Det er med julelys i øjnene, at vi kan fortælle, at hele vores fantastiske Bali-team nu har modtaget mindst én vaccine mod covid-19. Det er en længeventet milepæl, der indikerer, at de indonesiske myndigheder har styr på situationen, og at deres strategi med at prioritere sundheds- og turismepersonale bliver ført ud i livet.

Det betyder alverden for os, at vores værdsatte kollegaer på den anden side af Jorden har det godt. Tak for den dejlige nyhed til Triska, Ari, Ayu, Rias og alle de andre Stjernegaard-ambassadører på Bali. Vi glæder os til at se jer igen. 

Triska er vaccineret!

Opdateret 23. marts 2021

Dagens gode nyhed: vores rejseleder Triska har i dag fået sit første vaccinationsstik mod covid-19. Triskas vaccination er et strålende eksempel på de lokales myndigheders løfte om at vaccinere de ansatte i turismen hurtigt. Op mod 150.000 personer, der er ansat i enten turismen eller sundhedsvæsnet, ventes at blive vaccineret i disse dage, og indtil nu kan de lokale myndigheder godt administrere opgaven, som er et led i planen om en hurtig og sikker gennemåbning af Bali for internationale turister.

Indonesien har prioriteret anderledes end mange andre lande – blandt andet Danmark – og vil først vaccinere indbyggerne i den arbejdsduelige alder og herefter vaccinere særligt udsatte.

Første fase i Green Zones

Opdateret 19. marts 2021

Første fase af vaccinationsstrategien på Bali er nu igangsat. Myndighederne har udvalgt flere områder som såkaldte ’Green Zones’, hvor sundhedspersonale og ansatte i turismen kan blive vaccineret. Ubud, Nusa Dua og Sanur er en del af disse Green Zones, som ifølge myndighederne kan blive åbnet som noget af det første, når der er styr på covid-19 situationen på ferieøerne.

I første omgang vil op med 150.000 balinesere blive vaccineret mod corona, og selvom opgaven er svær at strukturere for myndighederne, melder vores lokale rejseledere om positive signaler fra systemet. De lokale balinesere ser frem til vaccinationerne og glæder sig til at få en invitation fra deres nærmeste vaccinationscenter.

Præsidentbesøg og positive udmeldinger

Opdateret 16. marts 2021

Den indonesiske præsident Joko Widodo har besøgt Bali som led i en hurtig og sikker genåbning af øen. Og her havde præsidenten flere positive budskaber med til de lokale.

Han fremlagde en plan fra myndighederne, der blandt andet satser på at genåbne Bali for internationale og lokale turister allerede fra midten af året – måske juni eller juli. Andre lokale myndigheder har bekræftet dette estimat med små variationer af en specifik datoer fra juni til september.

Præsidenten fortalte også, at vaccinationerne er på vej til balineserne, der står højt på regeringens prioritetsliste. Særligt sundhedsansatte og turismebranchen bliver tilgodeset og forhåbentlig vaccineret i første fase.

Ring eller skriv til os
Line Milland Aminsam
Tlf. 4526 0000

Mandag - torsdag 10 - 17,
Fredag 10 - 16.30

Line Milland Aminsam - rejsekonsulent
bali - lembongan_strand_05
bali - bali_ceremoni_16
bali - bali rismark_kvinde_02
bali - Covid 19_opdatering_ny udflugt_02
bali - Covid 19_opdatering_ny udflugt_03
bali - Covid 19_opdatering_ny udflugt_01
Humøret er højt, og formen er på plads hos vores dansktalende rejseledere på Bali!
bali - Triska_vaccineret_01
Triska blev vaccineret den 23. marts.
like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,7 af 5 (1.540 anmeldelser)