Mageløse oplevelser på Bali, Gili, Lombok & Legian i 2024
Download katalog over rejsen

18 dage fra 15.985 kr.

Bestil rejse
Skip to main content

Mageløse oplevelser på Bali, Gili, Lombok & Legian i 2024 Dagsprogram

Tilkøb udflugter m/ engelsktalende rejseleder 18 dage fra 15.985 kr.

4.6   (1.266 anmeldelser)
bali - ubud_ceremoni_07

Dag 1

Afrejse fra Danmark

Der er flere muligheder, når rejsen går til Bali, bl.a. med Thai Airways via Bangkok, Singapore Airlines via Singapore eller Qatar Airways via Doha. Rejsetiden er fra ca. 15 - 18 timer, og i har således god tid til at se nogle film eller læse i en god bog undervejs. 

bali - bali_mageloese gili lombok ny
bali - ubud_rismark_17 bali - lombok_udflugt_05

Dag 2

Ankomst til Bali - Ubud

I ankommer til Bali ved middagstid, og i lufthavnen modtages I af vores dygtige engelsktalende guide.

Derefter bliver I bragt videre til jeres hotel i Ubud, en køretur på en 1½ times tid.

I skal bo på Green Field Hotel, hvor I bliver modtaget af et serviceminded personale, der venter jer med en tropisk velkomstdrink i den hyggelige have med udsigt over rismarkerne. Det er muligt at gå til Ubuds centrum på få minutter. Guiden møder I igen allerede i morgen, når I skal på udflugt.

De efterfølgende dages udflugter er inkluderet, når I tilkøber udflugtspakken. 

Her skal i bo

Project Green Field 112 Inkluderet i prisen
Ubud

Green Field Hotel

+
bali - ubud_rismark_06

Rismarkerne omkring Ubud omringes af rislende vandløb og floder, som giver højlandet sit frodige grønne udtryk.

Dag 3

Ubud, spadseretur gennem Ubuds gader, stræder og hemmelige stier

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

Efter morgenmaden forlader I hotellet for at gå på opdagelse i byen, hvor I begynder med et besøg i maleren Gusti Nyoman Lempads atelier.

Lempad, der døde i 1978, var en af Indonesiens største malere og kendt for billeder med en helt enorm detaljerigdom – man ser nærmest hver eneste riskorn på hans smukke billeder.

Herefter får I en kort introduktion til Ubud marked, hvor I gør ophold ved et lille tempel til ære for gudinden for forretninger. Templet ligger ved indgangen til markedet, og her begynder alle sælgere dagen med et lille ritual for at sikre optimale omstændigheder for dagens omsætning. I besøger byens kongepalads i Ubud centrum og fortsætter til Puri Saraswati, Ubud Water Palace, med de mange smukke lotusblomster. Entréen koster 35.000 rupier (svarer til små 20 kroner). Bemærk: Her er altid lang kø om morgenen, hvis I er her på det tidspunkt.

I fortsætter ned af Jl. Kajeng, der er Balis bud på ”Walk of Fame”. Her er det dog ikke Hollywoods stjerner, der har sat deres aftryk, men kunstnere og beboere i den lokale banjar, der har udsmykket vejen. En banjar er betegnelsen for et religiøst og socialt fællesskab blandt en række familier, som bidrager til templet og forsamlingshusets drift i byen. I kigger indenfor i banjar’en, og rejselederen vil ved denne lejlighed fortælle mere om den spændende men også komplekse samfundsstruktur, der gør Bali til et ganske særligt sted på denne jord.

Næste stop er hos den lokale maler, Pak Mangku, der arbejder efter samme principper som den berømte Gusti Nyoman Lempad. Det tager mange måneder at gøre et billede færdig, og man forstår hvorfor, når man ser de indviklede motiver og den dygtighed, det kræver at male så fint et billede.

Sulten begynder så småt at melde sig, og I fortsætter derfor ud af byen og gennem rismarkerne til restauranten. Måske bliver et af dagens højdepunkter frokosten på Sweet Orange - en hyggelig restaurant, hvor I skal smage nogle af de bedste råvarer fra området.

I kan vælge at slutte dagen på egen hånd på et af Balis mange kunstmuseer. Byen har siden 1930’erne været Balis kulturelle centrum.

Her i Ubud har kunstnere fra hele verden fundet et fristed, og de smukke omgivelser har været en uudtømmelig inspirationskilde for bl.a. malere, skulptører og træskærere.

Resten af dagen er til fri disposition. I kan vælge at fortsætte udforskningen af Ubud eller køre med retur til hotellet.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Project Green Field 112 Inkluderet i prisen
Ubud

Green Field Hotel

+
bali - ubud_gade_09

Dag 4

Ubud, udflugt til risterrasser, vulkaner og templer

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

I dag skal I på udflugt i Balis ubeskriveligt smukke natur.

Det bliver en dag spækket med fotostops og rene postkortmotiver af landskaber med lysegrønne rismarker stablet op ad bjergsiden i dekorative terrasser, knejsende vulkaner og smukke templer.

Dagens første stop bliver nord for byen ved de maleriske risterrasser i Tegallalang, hvor der er noget for både øjet og kameralinsen. På vejen videre nord på mod vulkanerne stopper I ved en plantage, hvor I kan finde mange af de tropiske krydderier, der har givet Indonesien sit andet navn ’’Spice Islands’’.

Ved næste stop i Kintamani får I igen kameraerne op i øjenhøjde med linserne rettet mod den vulkanske kratersø Danau Batur. Vulkanen på de 1717 meter er stadig aktiv, og geologer holder et vågent øje med aktiviteten i krateret. I gør et ophold, så I kan se ud over det enorme månelignende landskab, der ligger som vidne om det kraftige udbrud i 1963 og et mindre udbrud tilbage i 2000. I spiser en god frokost, mens I nyder udsigten.

Efter frokost besøger I det smukke Kehen-tempel, som kan dateres helt tilbage til det 12. århundrede. Her nyder I de mange flotte detaljer i de udskårne sandsten, hvor tidens tand har givet drager, gudeansigter og fabeldyr patina, så de virker levende og imponerende.

"Ild-templet" som Kehen også kaldes, er fortsat et af områdets vigtigste og besøges dagligt af de lokale og tilrejsende.

I er tilbage i Ubud sidst på eftermiddagen tidsnok til lidt afslapning ved poolkanten inden aftensmaden.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Project Green Field 112 Inkluderet i prisen
Ubud

Green Field Hotel

+
bali - kintamani_01

I dag skal I på udflugt i Balis ubeskriveligt smukke natur. Det bliver en dag spækket med fotostops og rene postkortmotiver.

Dag 5

Ubud, på cykeltur i landlig idyl

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

Dagen i dag er afsat til en cykeltur i den landlige idyl, som omgiver Ubud.

Turen er tilrettelagt, så alle kan deltage. Vi sørger for gode cykler og hjelme til alle, og turen er på ingen måde strabadserende. På turen oplever I den landlige idyl, som stortrives i landsbyerne omkring Ubud. 

I kører ad snørklede veje langs rismarkerne, som de lokale bønder høster ved håndkraft to til tre gange årligt. I betragter det klassiske motiv af flittige arbejdere - mænd og kvinder, der alle bærer de karakteristiske bredskyggede stråhatte, der beskytter hovedet mod den skarpe sol. I fortsætter under palmeblade videre ad snævre junglestier.

I passerer et tempel, hvor galang-musikken gjalder ud fra de hellige haller. I landsbyerne bliver I mødt af hujende børn, og vinkende koner, mens I holder godt øje med vejen foran jer, hvor ænder, høns, hunde og andre cykler krydser ureglementeret mellem hinanden. Her er I for alvor kommet på landet, og I tager jer god tid til at indsnuse de mange dufte og forevige de massive indtryk på kameraets digitale kort.

I spiser frokost i en landsby, hvor I får serveret lækker veltillavet bondekost - man bliver sulten efter en aktiv formiddag.

Hvis I har lyst, kan I efter frokost på egen hånd fortsætte i Ubuds centrum, hvor de mange offergaver produceres og sælges.

Her venter et imponerende syn af duftranker, offerkurve og store opsatser, alle møjsommeligt pyntet til ære for de allestedsværende guder. Resten af dagen er til fri disposition.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Project Green Field 112 Inkluderet i prisen
Ubud

Green Field Hotel

+
bali - bali_ubud_cykeltur_01
bali - bali_motorcykel_01 bali - ubud_rismark_04_HF

Under jeres ophold i Ubud, skal I opleve den landlige idyl på en cykeltur. I svinger jer i sadlen og kører langs rismarker og fortsætter under palmeblade videre ad snævre junglestier.

Dag 6

Ubud - Gili Meno

Det er blevet tid til at forlade grønne Ubud til fordel for blå Gili Meno.

I sejler til Giliøerne fra Padang Bai, og selvom øerne kun ligger ca. 35 km fra Bali, vil I møde et helt anderledes samfund her, hvor I skal tilbringe de næste fem nætter på den sandbeklædte koralø. Efter to timers sejllads med Eka Jaya der har de bedste skibe, som sejler til Gili-øerne, ankommer I til Gili Meno hvor jeres guide, Didi, venter jer på stranden.

Giliøerne består af Gili Trawangan, Gili Meno og Gili Air. Gili Meno, hvor I skal bo, er den mindste og efter vores overbevisning den mest charmerende af de tre øer. Her venter jer et lille tropisk paradis på 3 km på det længste og 2 km på det bredeste sted med masser af hyggelige spisesteder langs strandene og en hel magisk solnedgang med vulkanerne på Bali som den perfekte kulisse.

De to andre øer, Gili Trawangan og Gili Air, besøger I på halvdagsudflugter, hvor I undervejs får mulighed for at snorkle og har god tid til at opleve det fantastiske liv under havet ved de fascinerende koraller, der omkranser alle øerne.

Fælles for de tre tropiske øer er, at der ikke er nogen biltrafik eller motorcykler. Man kommer rundt til fods, på lejede cykler, sejlende eller med små hestetrukne vogne med to hjul, de såkaldte cidomos.

Livet set gennem svømmebriller her under havet er intet mindre end storslået. Havskildpadder, blæksprutter, små hajer og fisk skabt i så opfindsomme mønstre og faconer som fantasifulde børnetegninger, at man må mistænke Vorherre for at have skabt dem, da han var barn.

Nogle er med zebrastriber, andre polkaprikkede, mange buldrende røde eller selvlysende blå, som om de var svømmende neonlys. Overraskelser hele tiden, mens man svømmer, eller når båden i sindigt tempo tager jer på udflugter. I har fem dage på Gili Meno til at opleve dette paradis.

Ved færgen venter jeres guide på Giliøerne på at følge jer til hotellet, evt. med hestevogn, så I slipper for at trække kufferten gennem sandet.

I skal bo på øens mest charmerende og bedst beliggende hotel, Seri Resort, et veldrevet og dejligt hotel med flere faciliteter som f.eks. pool og restaurant.

Seri Resort ligger direkte på stranden nogle hundrede meter væk fra der, hvor færgen ligger til.

Det er muligt at opgradere jeres ophold på Seri Resort til en bungalow med havudsigt.

BEMÆRK: Seri Resort tillader kun gæster fra 16 år. 

  • Morgenmad

Her skal i bo

Aerial Hero Inkluderet i prisen
Gili Meno

Seri Resort

+
Aerial Hero
bali - gili-øerne - sri resort_badelover_01 Beach Bungalow Bed

I skal på det skønne Seri Resort, der ligger direkte på den østvendte strand med fantastisk udsigt over Gili Air og Lombok.

Gili Meno

Meno indbyder til total afslapning, bl.a. ved at betragte livet i havet omkring de blå koraller, som er noget specielt.

Og så kan man i det lille Bolongs Turtle Hatchery opleve, hvordan man opfostrer nyudklækkede havskildpadder, som først slippes ud i havet, når de er store nok til ikke straks at blive spist af rovfisk og store havfugle. 

Man beskytter således bestanden, så en stor del af dem senere kan vende tilbage og lægge deres æg i det varme sand på stranden.

bali - gili skildpadde

Dag 7

Gili Meno, gåtur rundt om øen

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

For godt 100 år siden blev Giliøerne brugt som fangelejr for omkring 350 sasakker (efterkommere af burmesiske og indiske indvandrere), der havde lavet oprør mod fyrsten på den store naboø, Lombok.

I en periode under 2. Verdenskrig, da området var besat af japanerne, tjente øerne som isolationsfængsel for deres krigsfanger. Der er dog ikke nogen spor tilbage fra den tid, og i dag vil jeres lokalkendte guide tage jer med på en vandretur rundt om hele Gili Meno.

Der findes ingen asfalterede stier, og nogle steder går I direkte på stranden og nyder udsigten og det krystalklare vand. I holder et par pauser undervejs, søger skygge og får en forfriskning. Husk vand, solcreme og evt. en hat eller kasket. Vandreturen varer højst et par timer, og resten af dagen er til fri disposition. Mon ikke de fleste slår sig ned på en liggestol og nyder solen og havet?

Ved skumringstid valfarter mange af Menos gæster mod øens vestlige strand, udstyret med kamera og skydeklare mobiltelefoner. Selvom det er den samme sol, der går ned over hele verden, så er der bare nogle steder, der kan servere en solnedgang helt ud over det sædvanlige, der brænder sig fast på nethinden.

Baggrunden er klar: to vulkantoppe på Bali, og mens I venter på, at solens sidste stråler farver himlen i alverdens orange farver, tegnes vulkanernes siloetter mod den blodrøde himmel. Stemningen på stranden er hyggelig, og restauranterne tænder op i grillen og tilbereder dagens fangst, som I spiser til meget rimelige priser.

Meno har alt det, vi rejser ud for at opleve, her er fred og ro og tid til fordybelse, her er ingen skrattende højtalere, trafikstøj eller travlhed.

Så sæt stressen på strandby og nyd ølivet og bølgernes dovne skvulpen i strandkanten.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Aerial Hero Inkluderet i prisen
Gili Meno

Seri Resort

+
bali - gili meno_08

Dag 8

Gili Meno, udflugt til Gili Trawangan

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

Dagen byder på en halvdagsudflugt til naboøen Gili Trawangan.

I mødes med jeres guide efter morgenmaden og sejler ca. 20 minutter til naboøen. I bliver præsenteret for alle de gode snorklesteder omkring øerne, og dem, der har lyst til at snorkle, har mulighed for det både på udturen og hjemturen.

Gili Trawangan er den største af øerne med omkring 2000 fastboende indbyggere og et anseeligt antal turister hvert år. Hovedgaden syder af liv, og en lang række af restauranter og barer ligger side om side på øens østlige side og tiltrækker det festglade publikum, som søger mod denne side af øen, når mørket sænker sig.

I får en god introduktion til Gili Trawangan, inden I søger tilbage til jeres lille paradis fjernt fra de pumpende discorytmer.

I er tilbage på Gili Meno først på eftermiddagen, og har resten af dagen på egen hånd.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Aerial Hero Inkluderet i prisen
Gili Meno

Seri Resort

+
bali - gili-øerne - VAL02_Gili Trawangan 01

Gili Trawangan er den største af øerne med omkring 2000 fastboende indbyggere og et anseeligt antal turister hvert år.

Dag 9

Gili Meno, fridag

Måske har I medbragt en god bog på rejsen. I så fald har I nu muligheden for at finde en skyggefuld plet under en palme og hengive jer til fiktionens verden, hvis I da ikke bruger tiden på at snorkle.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Aerial Hero Inkluderet i prisen
Gili Meno

Seri Resort

+
bali - gili_baad_04
bali - gili meno_10 bali - gili_restaurant_01

I kan sætte hak ved tre af de bedårende Gili-øer efter denne rejse: Gili Meno, Gili Air og Gili Trawangan.

Dag 10

Gili Meno, udflugt til Gili Air

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

I mangler stadig at besøge Gili Air, den mindste af de tre Giliøer.

Så derfor mødes I i dag påny med jeres engelsktalende guide og sejler af sted på eventyr. Og igen tager I jer god tid på vejen derover, så de, der har mod på at møde fisk og koraller under overfladen, har tid til det. Man kan gå rundt om Gili Air langs strandkanten på et par timer.

Vil man ikke snorkle eller dykke, kan man igen følge det fascinerende liv under havoverfladen tørskoet gennem bådens glasbund. På sydkysten af øen kan man opleve flydende platforme, som benyttes af lokale perlefiskere.

I er tilbage på Meno igen først på eftermiddagen og har resten af dagen på egen hånd.

Det er sidste aften på øen, så hvad med at forkæle jer selv med en hummer til aftensmad, eller måske en coral trout - en virkelig delikat fisk, som fanges lokalt.

Begge dele smager fortrinligt med en kold Bintang-øl.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Aerial Hero Inkluderet i prisen
Gili Meno

Seri Resort

+
Tinne Dejgaard Madsen 218

Tinne Dejgaard Madsen

Tlf. 4526 0000
Mandag - fredag 10 - 15

bali - gili_dykning_01 bali - gili meno_11

Dag 11

Gili Meno - Lombok

I dag skal I med færgen videre til Lombok, den store ø som domineres af mægtige Mount Rinjani, Indonesiens næsthøjeste vulkan, der rager 3.726 meter op i vejret.

I skal tilbringe fire nætter på Merumatta Senggigi direkte på stranden, hvorfra I skal udforske den nordvestlige del af Lombok. Senggigi Beach består i virkeligheden af en række bugter, hvor den ene sandstrand afløser den anden med det junglebeklædte højland som baggrund. Merumatta Senggigi ligger på den bedste del af Senggigistranden.

I lokalområdet omkring Senggigi Beach møder I en helt anderledes kultur, end I mødte på Bali. Den lokale befolkning er overvejende muslimsk og har levet her gennem århundreder og på deres måde præget kulturen.

Alt virker afslappet: hvide og mange steder uberørte strande. Og ingen synes at have travlt.

Her er smilende mennesker i en blanding af buddhistisk, hinduistisk og muslimsk kultur

I tjekker ind på jeres værelser og har resten af dagen til at finde jer til rette på hotellet, stranden, ved poolen, eller hvad I nu foretrækker.

  • Morgenmad

Her skal i bo

bali - lombok - Merumatta_Senggigi_Lombok_Pool_01 Inkluderet i prisen
Lombok

Merumatta Senggigi Lombok

bali - lombok marked_01

Dag 12

Lombok, udflugt på øen

Dagens udflugt er en del af udflugtspakken og kræver tilkøb

Det er blevet tid til lidt åndeligt føde, og i dag skal I på udflugt rundt på den nordvestlige del af Lombok, hvor I skal opleve kultur, natur og ikke mindst autentisk hverdagsliv i øens små landsbyer.

Turen foregår med engelsktalende guide fra Lombok.

I kystbyen Tanjung besøger I det traditionelle marked med alskens fødevarer, hvor de lokale køber ind i boderne med rige udbud af fisk, kød og spraglede stabler af frugter og grønsager. I andre landsbyer ser I anderledes kunst og brugskunst end på Bali.

Det kan være, at I gør ophold et sted, hvor et par unge kvinder sidder på gulvet med udstrakte ben under deres væve, hvor hænderne med imponerende hastighed fletter spraglede tråde til smukke mønstre. Gem lidt plads i kufferten til disse besøg.

I andre simple værksteder skabes spændende smykker, mens andre i landsbyen sidder ude langs vejen og falbyder et væld af forskellige eksotiske frugter. Jo, Lombok er en meget farverig ø.

I kører gennem landskabet og ser, hvor bønderne arbejder i de dybgrønne rismarker. Inde i landet møder I et væld af buldrende vandfald, som sørger for, at markerne får al den væde, der skal sikre høsten.

I får mulighed for at bade i søen, hvor vandet ender ved Sedang Gile, vandfaldet under Rinjanibjerget med vulkan-krateret på toppen, 3.726 meter over havet i det fjerne. Det er en hård vandring derop, men mange lokale tager alligevel turen til toppen af det hellige bjerg for at bede, ofre og bade i de varme kilder.

I besøger Senaru, en traditionel landsby, hvor en bjergstamme lever stort set som flere generationer før dem i pagt med naturen og i hytter, som dem man altid har boet i her. Og I skal naturligvis også have et indblik i religionen, når I besøger Bayans gamle moske, der faktisk er landets ældste og den første, som blev opført i landet ved islams ankomst her i det 16. århundrede. Tag og vægge må dog være blevet udskiftet adskillige gange siden.

Moskeen er ganske lille og ligner landsbyens andre små hytter af flettet bambus.

Der er et par tilknyttede huse, hvor berømte muslimer er begravet med interessante symboler på livet og døden.

Moskeen, der måler 9 x 9 meter, besøges mest af de lokale på forskellige helligdage, som f.eks. profeten Muhammeds fødselsdag, hvor festlighederne normalt strækker sig over to dage.

  • Morgenmad

Her skal i bo

bali - lombok - Merumatta_Senggigi_Lombok_Pool_01 Inkluderet i prisen
Lombok

Merumatta Senggigi Lombok

bali - lombok_udflugt_06
bali - lombok_strand_07 bali - lombok_udflugt_08

Lombok er lige dele strand og spændende kultur. På udflugten til Sedang Gile-vandfaldet havner I midt en en kæmpe lokal picnic.

Dag 13

Lombok, fridage

Der venter jer et par dejlige dage på stranden uden noget fast program.

De oplagte ferieaktiviteter er naturligvis at slå sig ned på stranden, læse, bade, sole sig, spise og tage en lur. Udsigten fra stranden foran hotellet er i øvrigt forrygende. I kigger direkte mod vest og 37 km ude i horisonten ligger Bali med det karakteristiske 3.142 meter høje Mt. Agung.

Hvis man har lyst til at røre sig, er der forskellige muligheder:

Man kan leje cykler eller surfboards og prøve kræfter med bølgerne eller tage på arrangerede dykker- og snorkleture.

Der findes også et par gode spaer, både på hotellet og inde i byen, for dem, der sætter pris på ekstra forkælelse.

  • Morgenmad

Her skal i bo

bali - lombok - Merumatta_Senggigi_Lombok_Pool_01 Inkluderet i prisen
Lombok

Merumatta Senggigi Lombok

bali - lombok_strand_01
bali - lombok_befolkning_mand_02 bali - lombok_strand_06

På Lombok har I et par dejlige dage på stranden uden noget fast program.

Dag 14

Lombok - Legian, afslapning

I forlader Lombok og sætter kursen mod Bali.

Overfarten med hurtigfærge tager kun to timer, inden I er fremme ved havnebyen Padangbai. Herfra køres I til strandbyen Legian, hvor feriens sidste dage tilbringes - og der er nok at foretage sig.

Legian betragtes som en af Balis pulserende strandbyer, og der er noget om snakken. Byens hovedgade har fine forretninger med alt fra tredy brugskunst til lækre tøjmærker. Strandende på vestkysten hænger sammen og det er muligt at gå hele vejen op til Canggu en tur på 10 km.

Langs stranden finde I gode restauranter, hyggelige barer og særligt om aftenen, når grillen og de kulørte lamper tændes, syder det af liv og stemning.

Surf kulturen sprudler og I kan nyde synet af de imponerende bølgekunstnere

De dygtige surfere balancerer på de små brædder på toppen af bølgerne. Det er også muligt selv at prøve kræfter med oceanets magter.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Pool Inkluderet i prisen
Legian

Puri Raja Hotel

+
bali - legian - Mandiri Beach Resort & Spa_Pools Opgradering
Legian

Bali Mandira Beach Resort & Spa

+
bali - legian_strand_01_HF
Pool bali - legian - puri raja_classic room_08

Legian betragtes som en af Balis pulserende strandbyer. Under opholdet bor I på Puri Raja hotel direkte ned til Legian Beach.

Dag 15-16

Legian, afslapning på egen hånd

I har 3 dage på i Legian og god tid til at tage på en sidste udflugt, hvis der er noget I mangler at opleve.

Putu Eka kommer til jeres hotel og hun øser gerne ud at sin viden om alt fra gode restauranter, det perfekte sted at nyde solnedgangen, eller måske en sidste udflugt, måske til vulkanen top komfortabelt i jeep eller til fods - alt efter temperament. Tal med Putu Eka, når hun kommer til jer.

  • Morgenmad

Her skal i bo

Pool Inkluderet i prisen
Legian

Puri Raja Hotel

+
bali - legian - Mandiri Beach Resort & Spa_Pools Opgradering
Legian

Bali Mandira Beach Resort & Spa

+

Tilkøb udflugter

bali - seminyak_strand_18
bali - legian - Mandiri Beach Resort & Spa_Azul Infinity Pool 1 bali - legian - Mandiri Beach Resort & Spa_Azul Infinity Pool 2

Livet er godt på Legian Beach, hvor I nyder livet og stranden her i tre dage. Det er muligt at opgradere til det 5-stjernede Bali Mandira Beach Resort

Dag 17

Legian og hjemrejse

I har hele dagen på stranden, inden I om eftermiddagen bliver hentet for at køre til lufthavnen og påbegynde hjemrejsen mod Danmark med et enkelt flyskift undervejs.

  • Morgenmad
bali - legian - Mandiri Beach Resort & Spa
bali - seminyak_strand_17 bali - seminyak_strand_12

Dag 18

Ankomst til Danmark

I ankommer til Danmark efter en behagelig rejse hjem fra Bali.

bali - seminyak_strand_surfer_01

Ring eller skriv til os

Tag en snak med vores eksperter om jeres drømmerejse.
Telefonerne er åbne mandag til fredag 10.00-15.00. 

4526 0000
Stjernegaard Rejser Stjernegaard Rejser KH
Like

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

Happy

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

Trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (2.100+ anmeldelser)