Individuel rejse / skræddersyet rejse på egen hånd
Stjernegaard tilbyder en række rejseforslag til dig, der gerne vil opleve Bali på egen hånd, sammen med din familie eller din rejsepartner. Måske skal du på bryllupsrejse eller generationsrejse?
Det er vigtigt for os at understrege, at har du andre ønsker til en af vores rejser rejser, som du har forelsket dig i, er vi naturligvis helt klar til at skræddersy rejsen helt efter dine ønsker og behov. Vi sørger for al transport, indkvarterer dig på de hoteller, du ønsker, og så lægger vi i øvrigt altid oplevelser ind på vejen, når du skal fra et sted til det næste. En rejse helt som du vil have den – med Stjernegaard i ryggen.
Mageløse Oplevelser
Vores Mageløse rejser giver flere rigtig gode muligheder for at opleve Bali på en fast tilrettelagt rejse, hvor du rejser med en gruppe. Her vil I typisk bo på 3-4 hoteller undervejs, som vi selvfølgelig arrangerer efter dine valg, og der er ligeledes sørget for fly og transport - og spændende udflugter, hvis du tilkøber den tilhørende udflugtspakke. Du kan vælge at følge den samme lille gruppe på hele rejsen eller udforske øen på egen hånd. Vi har allieret os med de bedste rejseledere, så du får høj kvalitet og en spændende rejse til en rigtig god pris. Faste afgange - gode priser!
Rundrejse til Bali med dansktalende rejseleder
Vil du helt ind under huden på Bali og opleve det hele, kan du vælge en rundrejse, hvor du rejser sammen med en lille gruppe og en rejseleder, som er et medlem af vores dansktalende balinesiske team, som har lært dansk for at kunne servicere Stjernegaards gæster bedst. Oplevelserne får en tand mere dybde, og der er rig mulighed for at suge al den viden til sig, som man har lyst til.
Kombinér evt. en rejse til Bali med øhop til en naboø
Du kan også kombinere en rejse til Bali med et besøg til nogle af de andre smukke øer, som kan nås fra Bali med en kort bådtur eller flyvetur. Her er mange muligheder. Java leverer f.eks. UNESCO-templer og vulkanlandskaber ved Bromo, hvor du kan lugte svovlet ved de aktive kratere.
På Flores er naturen dramatisk og farvemættet: vulkantinder, turkise laguner og kystvande, der myldrer af liv. Og Sumatra er den grønne kæmpe mod vest – et rige af regnskov, tågede bjergsider og landsbyliv langs en af verdens største kratersøer. Dyrelivet inkluderer orangutanger, sumatranæsehorn og tigre.