thailand - river kwai_tog_04
Thailand - Mageløse oplevelser

Dagsprogram

4,6 (29 Anmeldelser)
15 dage fra 16.995 kr.
Dag 1

Danmark - Bangkok

I flyver direkte med Thai Airways til Bangkok og får dermed en optimal start på rejsen. Der er god benplads og et omfattende underholdningsprogram i de private skærme i sæderne, som findes på alle flyets klasser. Mad og drikkevarer er naturligvis gratis om bord.

 

Ring eller skriv til os
Maria Madsen
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Maria_Madsen__frit blaa
Dag 2

Ankomst Bangkok og byvandring

Flyet lander i Bangkok tidligt om morgenen. Efter paskontrollen og bagageudlevering bliver I mødt i ankomsthallen af en repræsentant fra vores thailandske agent, som bringer jer og bagagen til hotellet, Grand China Hotel. Undervejs får I gennem vinduerne i den svale bus med aircondition jeres første indtryk af den travle hovedstad. Transporttiden er 45 minutter. 

Ved ankomsten til hotellet, har I mulighed for et opfriskende bad og evt. et lille hvil, inden I mødes med en engelsktalende guide kl. ca 10.00 for at tage hul på oplevelserne i Chinatown. I skal vandre mellem de mange boder og markeder i de smalle gyder med farvestrålende skilte, eksotiske dufte, lyde og en stemning, der er svær at beskrive. Her er I for alvor i en anden verdensdel. 

I kommer bl.a. en tur i Chinatowns hovedgade, hvor der ligger 200 guldforretninger, der fungerer som en slags bank for thaierne, idet guld er deres foretrukne opsparing. I de smalle gyder fornemmer man områdets flere hundrede år gamle historie i labyrinten af stræder, alle med deres særlige egenskab. I én gyde sælges sko - 35 butikker på hver 5-8 m2, - i næste gyde er det ure, så en med krydderier, og en med bøger osv. I får også historien om, hvorfor begravelsesbutikken sælger Mercedes-biler og lystbåde i næsten naturlig størrelse, skabt af trælister og papir. De nasale sanser pirres af stribevis af restauranter, og på det trange marked ser I de mest forunderlige fisk, grønsager, friturestegte græshopper og andre lækkerier. Et fabelagtigt folkeliv og en eksplosion i dufte, lyde og farver. I det lille tempel, hvor alle beder guderne om lykke og rigdom, er selveste Buddha svær at finde gennem røgen fra de duftende røgelsespinde.

I er retur på hotellet ved frokosttid og har resten af dagen på egen hånd. Gå en tur i området eller slap af på hotellet, hvis I har behov for det ovenpå rejsen. Om aftenen kan I evt. indtage middagen på 25. etage på jeres hotel, Grand China Hotel. Fra den roterende restaurant har I en helt fantastisk udsigt over floden og de oplyste templer. Det har været en lang dag, og det er sandsynligt, at I går lidt tidligt i seng. Til gengæld er der gode chancer for, at I er friske og fri for jetlag, når I vågner næste morgen.

  • Inkl. i prisen
    Grand China Hotel

    ★★★+

    Vis hotel
  • Khao Yai Nationalpark: 3 dage med luksustelte, safari og vandfald
    Vis udflugt
thailand - bangkok_skyline_01
thailand - bangkok_wat arun_tempel_06
Bangkok i tusmørke er et smukt syn, uanset hvilken side man betragter byen fra.
Dag 3

Bangkok, Grand Palace, Wat Pho og blomstermarked

Efter morgenmaden begiver I jer ud i Bangkoks myldretidstrafik. Jeres guide følger med jer til flodtaxaen, som I stiger ombord på og sejler op mod Grand Palace. På vejen passerer I bl.a. et af byens mest kendte templer, Wat Arun, også kaldet Morgengryets Tempel, fordi solens første stråler fanges i glasmosaikken, der dækker den 81 meter høje pagode. Ellers er der fra flodtaxaen udsigt til hverdagsliv i storbyen og den travle trafik på selve floden, som fungerer som hovedfærdselsåre i byen. Store pramme sejler med byggematerialer, ris og andre varer, og flodbusser med larmende motorer bringer byens indbyggere til og fra arbejde.

Efter mindre end en halv times sejlads er I fremme ved byens største seværdighed, Grand Palace fra 1782, der repræsenterer noget af det fornemmeste inden for den gamle siamesiske kultur. Her boede de thailandske konger indtil 1946, og I skal kigge ind i en række fornemme bygninger med forgyldte spir og glitrende udsmykninger i nogle af de omkring 100 farvestrålende bygningsværker, der bliver brugt til vidt forskellige formål: begravelser, kroninger, som tronsal, til receptioner eller til at huse fornemme gæster og meget mere.

I besøger desuden Emerald Buddha Temple med nationens lykkebringende smaragd-buddha, som eksperter hævder med sikkerhed ikke er skåret ud af en smaragd (emerald), som navnet ellers lover, men derimod af grøn jade. Figuren regnes for at være Thailands helligste buddha-ikon. Emerald Buddha er kun 60-75 cm høj og anbragt i en glasboks 11 meter oppe, hvor den ikke er tydelig at se. Tre gange om året skifter den påklædning med hjælp fra et af kongehusets vigtigste medlemmer. Der er en dragt til den varme sæson, en anden til den køligere årstid og en munkekutte i regntiden.

Efter Grand Palace går I over vejen for at besøge en ikke mindre imponerende buddha-figur. I Bangkoks ældste tempel, Wat Po fra 1788, møder I den enorme hvilende buddha, som er 15 meter høj og måler 46 meter fra issen til fodsålerne. Der er 1.000 figurer og billeder af buddhaer i forskellige situationer i templet, som også er fødestedet for den traditionelle thailandske medicin og massage, som man stadig underviser i på stedet.

Efter at have beundret den store hvilende buddha går I videre til det farvestrålende og pulserende blomstermarked, Pak Klong Talad. Markedet, der har åbent døgnet rundt, inviterer dets besøgende ind til en helt unik oplevelse, hvor blomster ligger i store stakke så langt øjet rækker. Her produceres størstedelen af de blomsterkranse, der bliver brugt overalt i Bangkok – blandt andet som offergaver i templerne. Her får I mulighed for at lave jeres egen jasmin blomsterkrans, en såkaldt garland.

Turen slutter her, og jeres guide giver råd til, hvordan I bedst kommer retur til hotellet eller alternativt videre ud i byen. Er der et shoppegen, der skal plejes, så tag en tur op til Siam Square, hvor de store shopping malls ligger side om side. Her finder I det kæmpestore MBK, som sælger stort set alt, og det "finere" Siam Paragon, som har rigtig mange internationale mærker. I MBK kan man gøre en rigtig god handel, mens prisniveauet i Siam Paragon kun ligger anelse under de danske priser. Til gengæld er udbuddet enormt.

  • Inkl. i prisen
    Grand China Hotel

    ★★★+

    Vis hotel
  • Bangkok by night – med tuk-tuk gennem byen
    Vis udflugt
  • Khao Yai Nationalpark: 3 dage med luksustelte, safari og vandfald
    Vis udflugt
  • Morgenmad
thailand - bangkok_cykeltaxa_01_HF

Bestil katalog

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor få hverdage.

Bestil katalog
Kvinde der sælger mad på madmarked i Bangkok
thailand - bangkok_marked_02
thailand - bangkok_grand palace_11
Glæd jer til at opleve Bangkoks kontraster, smukke seværdigheder og sprudlende gadeliv.
Dag 4

Bangkok - Hintok River Camp

I dag går turen ud af storbyen og videre til det smukke område omkring den legendariske River Kwai. I skal tidligt op - bussen kører fra hotellet kl. 6.30 med kurs mod Kanchanaburi-provinsen, og I er fremme allerede ved 9-tiden. I skal nu tilbringe de næste tre dage i Hintok River Camp omgivet af storslået natur, bjerge, floder og jungle.

Inden I tjekker ind på camp'en, besøger I Jernbanemuseet, Krigsmuseet og kirkegården med de mange gravsteder fra 2. Verdenskrig. Her får I den grusomme historie om 60.000 allierede krigsfanger og 200.000 tvangsudskrevne asiater, der arbejdede med at bygge den 415 km lange jernbane, som man siger kostede et menneskeliv for hver svelle, der blev lagt. Omkring 14.500 af krigsfangerne og 100.000 af de asiatiske slavearbejdere døde af sygdomme, underernæring og det umenneskeligt hårde arbejde. Det dramatiske afsnit fra 2. Verdenskrig kender mange fra filmen Broen over floden Kwai efter Pierre Boulles roman. De fleste kan fløjte med på Malcolm Arnolds ørehængende melodi Colonel Bogey's March, som havde en fremtrædende plads i filmen. Men filmen er baseret på en bog, der ikke har meget med den frygtelige virkelighed at gøre, som krigsfangerne oplevede her på stedet. Det vil I lære mere om her.

Over middag tjekker I ind i camp'en og indlogerer jer i de komfortable telte, som ikke har andet end teltdugen til fælles med spidsteltet på en dansk campingplads. Teltene er mellem 26 og 33 m2 store, er møbleret med rigtige senge og har eget badeværelse med varmt vand, aircondition, elektricitet og en skøn terrasse, hvor man læne sig tilbage og nyde udsigten. Kort sagt den helt rigtige måde at bo i junglen på. Opholdet på Hintok River Camp inkluderer alle måltider og de udflugter, som er nævnt i programmet.

Er man en familie med børn, som ønsker at dele telt, er det muligt at lægge madrasser på gulvet ved siden af sengene i teltet, som i øvrigt står på pæle, så man ikke ligger direkte på jorden.

I spiser en dejlig frokost i camp'en, inden I begiver jer videre til Hellfire Pass Memorial og vandrer ad en 4 km lang strækning gennem Hellfire Pass. I dette smukke natursceneri knoklede de fysisk udmarvede fanger sig gennem klipper og stejle skråninger. Med dynamit, primitive redskaber som hammer, mejsel, skovl og bare næver formede de bjerget, så jernbanen kunne passere. I vil næppe tro jeres egne øjne, når I står her. Museet giver i lyd og billeder et godt indtryk af de forhold, som fangerne arbejdede og levede under. Et spændende og sørgmodigt sted, der gør indtryk. Turen tilbage til camp'en foregår med minivan.

Senere på eftermiddagen hopper I på mountain bikes og besøger en nærliggende landsby eller evt. en farm, hvor I kan se, hvad der dyrkes i området. Som I nok kan fornemme, er opholdet på River Camp'en særdeles aktivt, men der er også god tid til at slå sig ned på terrassen eller på græsplænen for at nyde solen - det er trods alt en ferie, I er på.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag
thailand - hintok river camp_front_04
thailand - river kwai_hellfire pass_01
thailand - hintok river camp_deluxe vaerelse_02
thailand - hintok river camp_front aften_01
Glamping! En spændende indkvarteringsform, der kombinerer luksus og camping.
Dag 5

Besøg hos munkene og hos Mon-folket

Igen i dag skal I tidligt op for at opleve en meget autentisk buddhistisk tradition: ofring af mad til munkene. I hopper på mountain bikes og cykler over hængebroen til det lokale tempel. Ved solopgang kommer munkene ud i deres smukke, orange klæder for at modtage almisser og offergaver i deres krukker, så de har mad til resten af dagen. Der hersker stor respekt omkring munkene, som lever et asketisk liv i templerne uden moderne bekvemmeligheder.

I har hermed samlet appetit til morgenmaden, som venter på jer hjemme i camp'en, og kl. 9 er I klar til nye oplevelser. I går om bord i en longtail-båd og sejler op ad floden for at besøge Mon-stammen, en af de mange etniske stammer, der lever i bjergene i dette område af Thailand. Mange af disse stammer, herunder Mon-stammen, kom oprindeligt fra Burma, men flygtede derfra, da Burma blev selvstændig i 1948. Indtil da havde de engelske koloniherrer holdt en beskyttende hånd over en række minoriteter i landet.

I Mon-stammens landsby får I et enestående kig til vilkårene for dette folk, som forsøger at holde fast i deres særlige traditioner. Landsbyen er ikke en turistattraktion, men et stykke hverdagsliv, og mange af beboerne vil formentlig være på arbejde i marken eller i skole for børnenes vedkommende, når I kommer forbi. Men de ældre beboere vil være der og give mulighed for et par fine portrætter. Det er muligt at kombinere besøget hos Mon-stammen med en elefantridetur i junglen, men det er ikke inkluderet i prisen.

I er tilbage i camp'en igen til frokost, som I kan nyde med udsigt til River Kwai. Resten af dagen har ikke noget fastlagt program, men en dukkert i camp'ens pool står nok højt på listen. Poolen ligger ved kanten af floden af fyldes af naturligt kildevand. I kan også lægge jer på pontonen ude i floden og sole jer. Om aftenen tændes der bål rundt omkring i haven, og der serveres aftensmad fra en dejlig buffet.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag
thailand - river kwai_flod_01
Ring eller skriv til os
Maria Madsen
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Maria_Madsen__frit blaa
thailand - kanchanaburi_munk_02
thailand - Kanchanaburi_befolkning_boern_02
I overværer munkenes morgenrunde, hvor de samler almisser til dagen.
Dag 6

Fridag i Hintok River Camp

Der er forskellige muligheder for tilkøbe aktiviteter denne dag, hvis I vil opleve andet end daseliv i camp'en. En af mulighederne er en tur til Erawan-nationalparken, som ligger i et meget naturskønt område, der er rigt på både grotter og vandfald. Der er i alt syv store fald, og alle kan gå med op til tredje plateau, hvor man også kan bade i poolen under vandfaldet. De friske kan vandre op til femte plateau, hvor vandet er turkisgrønt, og junglen omslutter det plaskende vandfald. Er fysikken helt i top, kan I fortsætte yderlige et par kilometer til toppen, hvorfra vandet falder omkring 100 meter ned fra den spektakulære klippe, der ligner en mytisk tre-hovedet elefant, Erawan, som har givet navn til nationalparken.

I kan også leje kanoer eller på mere lokal vis sejle på floden på bambusrafter. Det er ingen sag at sejle med strømmen, men mod strømmen er en ganske anden sag. Her skal der lægges kræfter i, hvis I da ikke laver en aftale med camp'en om at blive samlet op. Når I er tilbage, kan I forkæle jer selv og eventuelle ømme muskler med en massage i camp'ens lille spa.

Nyd en sidste aften i bålets skær med jungles hyggelige symfoni i ørerne.

  • Morgenmad
  • Frokost
  • Middag
Historiske oplevelser ved Dødens Jernbane, som også er kendt som Hellfire Pass.
thailand - erawan national park_vandfald_07
Dag 7

En tur på Dødens Jernbane og videre til Hua Hin

I dag har I mulighed for at sove lidt længere, idet der ikke er planlagt nogen aktiviteter om morgenen. Kl. 11 tjekker I ud fra camp'en og sejler tilbage til byen, hvor I spiser frokost på en lokal restaurant. I afslutter jeres besøg ved River Kwai med at stige om bord på toget for at køre den historiske strækning på Dødens Jernbane og passere den originale træbro, som de allierede krigsfanger blev sat til at konstruere. Togrejsen foregår i et sindigt tempo, og der er god tid til at nyde den smukke tur gennem dale og langs stejle bjergsider omgivet af et frodigt og dramatisk landskab, der matcher den skræmmende historie.

Ca. midt på eftermiddagen går turen videre mod Hua Hin - køreturen er omkring 3 timer, og afhængig af trafiksituationen forventer vi, at I er fremme senest ved 19-tiden. Hua Hin er Thailands ældste feriemål, og det var Kong Rama VI, der så mulighederne i det skønne område. I 1920'ern lod han opføre et palads, som han kaldte "Klai Klangwan" - direkte oversat "fjernt fra bekymringer", og mange andre thailandske velhavere har siden bygget huse her.

I tjekker ind på jeres dejlige værelse på 4+-stjernede Wora Bura Hua Hin Resort & Spa, der ligger lige uden for Hua Hin. Hotellet har gratis shuttlebusser ind til byen, og der ligger et lille market i gåafstand fra hotellet. I har mulighed for at opgradere jeres værelse til et Grand Deluxe-værelse eller til Jacuzzi Villa, hvis I ønsker ekstra meget luksus.

  • Inkl. i prisen
    Wora Bura Hua Hin Resort & Spa

    ★★★★

    Vis hotel
  • Morgenmad
  • Frokost
Da japanerne havde besat Thailand i 42-43, ønskede de en jernbane fra Bangkok til Rangoon (Yangon) i Burma.

Bestil katalog

Bestil vores specialkataloger i dag, så sender vi det gratis med posten indenfor få hverdage.

Bestil katalog
alt
Dag 8-13

Hua Hin

I har otte skønne dage til at dase i solen, svømme i poolen og slappe af, sådan som det passer jer. Hotellet er bygget i smuk kolonistil blandet med asiatisk stil med masser af detaljer, bl.a. smukt træskærerarbejde. I den frodige have ligger en smukt formet pool, der indbyder til svømmeture og tid i solen. 

Der er mange muligheder for aktiviteter i og omkring Hua Hin, og vi har eget kontor i byen, Tuk Tours, som gerne hjælper med at arrangere ture for jer. Kontoret styres af Mrs. Tuk, som for øvrigt taler dansk og er gift med Martin, en af vores faste danske rejseledere i Thailand. Har I f.eks. lyst til at spille golf, så findes der mange fantastiske golfbaner inden for mindre end en halv times kørsel fra hotellet. Den nærmeste er landets ældste bane, Royal Hua Hin Golf Course, der grænser lige op til jernbanestationen inde i Hua Hin. Green fee er omkring 400 kr. for 18 huller. Hvis I har lyst til at tilbringe en dag på havet, så arrangerer Tuk Tours rigtigt gode ture, både med fokus på svømning og afslapning og på game fishing. En snorkletur til den nærliggende ø, Koh Talu, er også en mulighed.

Hua Hin by har et par seværdigheder: Den fine gamle jernbanestation i kolonistil og politistationen over for, samt hotellet Centara Grand Beach Resort i det smukt istandsatte tidligere jernbanehotel. Kig indenfor - udgiften behøver ikke være mere end til en kop kaffe i "museet".

Hotellet med den storslåede lobby og det fine gamle inventar i teak, marmor og prangende prismelysekroner, samt den frodige park med de figurklippede buske er alt sammen imponerende. Det samme er verdens længste teaktræs-palads i klassisk thai arkitektur, som Kong Rama VI lod opføre i 1920'erne, og som er åbent for offentligheden dagligt mellem kl. 8 og 16. De to øvrige royale boliger er godt skærmet af for nysgerrige turister.

Shopping er også en mulighed i Hua Hin. Der er gode muligheder for at fylde souvenirhylden derhjemme med forskelligt nips og brugskunst, og byens natmarked, som er åbent fra ca. kl. 17 til 23, er klart et besøg værd. Besøg også det nye flyende marked, Sam Phan Nam, som ligger på en kunstig sø og kanal skabt af driftige iværksættere i 2012. Her sælges alskens fødevarer, tøj og tingeltangel. Når sulten melder sig, kan vi anbefale at besøge en af de eksotiske fiskerestauranter, som står på pæle ud for byens mole mod havet. Her spiser man godt og billigt i enkle, men charmerende omgivelser.

  • Inkl. i prisen
    Wora Bura Hua Hin Resort & Spa

    ★★★★

    Vis hotel
  • Hua Hin: Amphawa Floating market og Railway-markedet
    Vis udflugt
  • Hua Hin: Besøg hos elefanterne i Kui Buri National Park
    Vis udflugt
  • Hua Hin: Besøg ved Pa Lu U-vandfaldet
    Vis udflugt
  • Hua Hin: Kokkeskole i Hua Hin
    Vis udflugt
  • Hua Hin: Wild Life Rescue
    Vis udflugt
  • Hua Hin: Sam Roi Yod National Park med besøg i den hemmelige grotte
    Vis udflugt
  • Morgenmad
thailand - hua hin_strand_baad_01
Ring eller skriv til os
Jessica Roda Tolentino
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Jessica Roda Tolentino - rejsekonsulent
thailand - hua hin_strand_cykel_sunset_01
thailand - hua hin_kongepalads_03
thailand - hua hin_strand_sunset_01
thailand - hua hin_kyst_01
I har 6 dage til at nyde Hua Hin og omegn.
Dag 14

Fra Hua Hin til Bangkok og videre til Danmark

Når tusmørket sænker sig over strandområdet på jeres sidste feriedag, bliver I hentet og kørt til Bangkok lufthavn for at flyve hjem.  

  • Morgenmad
Ring eller skriv til os
Jessica Roda Tolentino
Tlf. 4526 0000

Mandag - fredag 10 - 15

Jessica Roda Tolentino - rejsekonsulent
Dag 15

Ankomst København

like.svg

91% af vores gæster giver topkarakteren 8, 9 eller 10

happy.svg

90% af vores gæster vil klart anbefale Stjernegaard

trust

"Fremragende" 4,8 af 5 (1.663 anmeldelser)