Strandferie på Phuket og Phi Phi
Strandferie på Phuket og Phi Phi
Oplev to sider af Thailands øer
Få ting slår Thailands strande. I hvert fald hvis I er typerne, der nyder at mærke det bløde sand mellem tæerne, behagelige vandtemperaturer og døsigt palmesvaj. Ej at forglemme den gode mad og det venlige folkefærd, som også er en del af pakken, når I rejser til Thailand.
På denne rejse oplever I to sider af Thailands smukke ørige: Den store ferieø Phuket – og den lille perle på Phi Phi Don. Begge steder har vi sikret jer en god indkvartering, hvor der både er lagt vægt på beliggenhed og komfort.
I begynder rejsen med 7 nætter ved Kata Beach på Phuket. Her bor I på Kata Sea Breeze, der ligger i kort afstand til nogle af øens absolut smukkeste strande og tæt på byens restauranter og butikker. På Phuket nyder I dagene på stranden og supplerer med oplevelser til vands og til søs. Prøv f.eks. en cykeltur gennem den landlige idyl, der giver jer et spændende indblik i lokallivet.
Efter en uge på Phuket går turen til Phi Phi, hvor I kan se frem til 6 dage i paradis på det skønne Phi Phi Holiday Inn. Her behøver I ikke meget andet end klipklapper og en snorkelmaske – for det er først og fremmest stranden og det krystalklare vand, der er hovedattraktionen her. Og I vil ikke blive skuffede!
Glæd jer til den ultimative strandferie på to af Thailands skønneste feriemål.
Turen i overblik
Dagsprogram
Afrejse fra Danmark
I rejser fra Danmark om eftermiddagen og har en mellemlanding undervejs, inden I er fremme på Phuket i morgen. Flyvetiden er ca. 12 timer, og I kan se frem til en god service og et omfattende underholdningsprogram undervejs, blot afbrudt af en kort mellemlanding. Ønsker I at opgradere til business class, er der ofte gode tilbud på opgradering.
Ankomst til Phuket
Ved ankomst til Phuket bliver I mødt af jeres chauffør, som kører jer til hotellet på Kata Beach, en af Phukets absolut smukkeste strande.
Her tjekker I ind på Kata Sea Breeze Resort, et fremragende familieresort med alt, hvad der hører sig til: børnepool, 4 pools, Kids Club, spa, fitness, restauranter og underholdning. Værelserne er pænt indrettet i moderne thailandsk stil med bl.a. balkon, køleskab og forskellige muligheder for opredning.
Fremme ved hotellet finder I jer til rette, går måske en tur i området eller på stranden og finder et godt sted at spise.

Badeferie og oplevelser på Thailands populære ferieø
I kan se frem til en uge med strandliv, thai-massage, udflugter til lands og til vand, dovne dage ved poolen og masser af god mad.
Det er nemt at holde ferie på Phuket. Dels er øen spækket med flotte strande, der veksler mellem strande med gyldne toner i sandet til kridhvide sandstrande med palmer i baggrunden. Nogle strande er livlige, andre er rolige. I nærheden af jeres hotel finder I hhv. Kata Beach og Kata Noi Beach, sidstnævnte betyder ’lille Kata Beach’ og er den roligste og smukkeste af de to.
Vil I ud at opleve lidt, kan det anbefales at tage cyklen gennen Phukets landlige idyl, der viser jer en side af øen, som de færreste turister oplever. I får udleveret cykel og hjem, og så er det ellers afsted i selskab med en engelsktalende guide, der tager jer med forbi små landsbyer og off road gennem palmelunde, ananas- og gummiplantager. Undervejs besøger I et rehabiliteringscenter for gibbonaber, hvor I får et indblik i abernes liv og overlevelsesvilkår i naturen.
Trænger I til et sug i maven, bør I overveje et eventyr blandt trækronerne ved Flying Hanuman. En vaskeægte ”eco-oplevelse” hvor I klatrer, rappeller og zipliner mellem trækronerne. En oplevelse af mere rolig karakter kunne være en guidet tur gennem det historiske Phuket, der bringer jer lidt tættere på øens historie, kultur og traditioner, bl.a. med besøg i Phuket Town. Sidst men ikke mindst, er der gode muligheder for at tage på snorkeludflugt med en lokal longtailboat – eller måske på en lidt længere sejltur til f.eks. James Bond Island eller Phi Phi-øerne.
En rejse til Phuket lægger først og fremmest op til ro og afslapning, så nyd strandlivet, prøv et par forskellige strande af og slut dagen af med en omgang thai-massage eller en anden wellnessbehandling.

Phuket – Phi Phi
I dag går turen fra den store ferieø til den lille ferieø og således venter også et idyllisk sceneskift, som I gennem bugten til et vaskeægte øparadis.
Efter en sejltur på omtrent to timer ankommer I til hovedbyen Tonsai, hvor der er et vældigt leben på vej ud og ind i havnen. Det er her, I finder langt de fleste restauranter, butikker og barer, men I kan alligevel glæde jer til at komme videre herfra i en fart, for det ægte paradis finder I andre steder på øen.
Alle hotellerne, der ligger på strandende rundt om øen, sender longtailbåde ind til Tonsai for at hente gæster, så I finder jeres hotels longtailbåd og tager plads. Det tager en halv times tid at sejle ud til vores skønne hotel Phi Phi Relax Beach Resort. Den korte sejltur giver jer et flot indtryk af øen fra vandsiden med fine bugter, frodige bjerge og små strande.
Phi Phi Relax Beach Resort, som I skal bo på for de næste fem nætter, er et skønt førsteklasses resort beliggende direkte på Laemtong Beach. Her kan I se frem til gode dage med sand mellem tæerne, snorkeloplevelser og ren daseferie. I bor I hyggelige bungalows med egen terrasse og nyder livet. Jeres største udfordring vil højst sandsynligt være, om I skal dase på stranden, ved infinitypoolen med udsigt over havet eller ved hotellets ”relaxation pool”.
Når mørket falder på og sulten indfinder sig, kan I nyde aftensmaden på en af hotellets restauranter – eller sågar på stranden i rispapirlampens skær.




Phi Phi – døsige dage på stranden og udflugter på havet
Det kunne lyde som en kliché, men faktum er, at alt går op i en højere enhed på de små junglebeklædte tropeøer. Strandene er hvide, palmerne svajer i strandkanten og vandet omkring øerne er krystalklart og smækfyldt med farverige fisk og koraller.
Det er oplagt at leje en longtailbåd for en hel- eller en halv dag og sejle rundt om øerne, snorkle ved korallerne, hvor kolonier af tropefisk holder til eller lægge til på en ubeboet strand og nyde stilheden. I kan også besøge Tonsai igen, men der er stor sandsynlighed for, at I vil længes efter jeres ”egen” lille palmebesatte strand.
Der findes ingen biler på øen, så al transport foregår langs kysten i de karakteristiske longtailbåde. Har I lyst til at røre jer, er det muligt at gå ad en sti fra begge hoteller ind over øen til et udsigtspunkt, hvorfra I har spektakulær udsigt over øen, der er formet som et timeglas med fantastiske strande på begge sider.



Phi Phi – Phuket
I pakker tasken, vinker farvel til paradis og sejler tilbage til Phuket, inden turen går til Danmark. I flyver fra Phuket og har en mellemlanding undervejs, inden I lander i Københavns Lufthavn i morgen tidlig.